Martin Peter Madsen var tømrermester.

I forbindelse med parrets krondiamantbryllup skrev avisen:

"I dag, tirsdag den 7. februar, fejres en højtidsdag, som det kun er de færreste beskåret at opleve. Det er krondiamantbryllup - eller 65 års bryllupsdag - som Kirstine og Martin Madsen, plejehjemmet "Skovvænget", Bjerringbro, kan fejre. Kirstine og Martin Madsen er henholdsvis 84 og 87 år - indtil september boede parret i Elsborg.

Martin Madsen drev indtil 1945 en stor tømrerforretning i Elsborg. Han havde specialiseret sig i bygning af møller, og en af hans møller, i Skovsborg, står den dag i dag.

En overgang havde Martin Madsen 30 mand i arbejde, men så blev han i 1945 ramt af sygdom og måtte holde op med at arbejde.

Martin Madsen er født på Sandagergaard i Elsborg. Efter konfirmationen kom han i tømrerlære, først i Vindum Stenhuse, men det var en lidt uheldig læreplads, og han kom til en mester i Brandstrup. Lønnen var dengang 7 kroner om ugen for en ti-timers arbejdsdag og på egen kost og logi. Han etablerede sig med egen forretning i Elsborg i 1914. Han var da blevet gift med Kirstine Nichlassen, der også var fra Elsborg. Under første verdenskrig - efter kun et års ægteskab - måtte Kirstine undvære sin mand. Han blev indkaldt til sikringsstyrken, og han var soldat i 28 måneder. Det var en hård tid for parret, for dengang fandtes ikke noget, der hed socialhjælp.

I dag er krondiamantbrudeparret på "Skovvænget" blevet fejret med æresport og morgensang, og i aften kommer plejehjemmets festsal i brug. Parrets syv børn med familie og mange venner møder op for at være med ved festen."

Om Oksbøl kirke og præstegård:

http://nordborgkirke.dk/?page_id=16

http://www.oksbol-lokalhistorie.dk/oksboel-kirke/oksboel-praestegaard-og-dens-beboere

Om Oksbøl kirke:

http://www.jessenb.dk/sognet/Oksbol/husene/oso-26.html

http://www.jessenb.dk/sognet/Oksbol/husene/pra-01.html

Omk Skolebakken 10:

http://www.jessenb.dk/sognet/Broballe/husene/skb-10.html

Oprettede Bramming Hovedgård

Studerede i Wittenberg og Paris

FT-1850, C5638, Randers, Støvring, Randers Købstad, Jordsmullet, 5. Rode, 393, 649, F. 5,

Jens Christian Larsen 27 Gift Smedesvend Randers

Johanne Cicilie Kondrup 29 Gift Feltet ikke udfyldt Auning Sogn, Randers Amt

Randers, Støvring, Randers Købstad, 3. Rode, Staldgaardsgade 546. Vagtmester Laage, 746 - F2, FT-1860, D6648

J. Chr. Larsen 34 Gift Husfader. Smedemester Randers

Sofie Bjerring 28 Gift Hans Kone Horsens

Hans Larsen 7 Ugift Deres Søn Horsens

Randers, Støvring, Randers Købstad, Kvarter/Rode 50, Vestergade, Matr. 440 [Fattiggaarden] forhuset, 731 F2, FT-1880, d2583

Jens Christian Larsen 53 Gift økonom husfader Randers Randers Amt

Sophie Larsen født Bierring 48 Gift hans kone Horsens

Hansine Christine Hansen 17 Ugift tjenestepige Vorup Sogn Randers Amt

Marie Caroline Vilhemine Koch 15 Ugift tjenestepige Hobro Randers Amt

Hans Trougott K Nielsen 13 Ugift deres pleiesøn søn af afdød i ?? L Nielsens søster Lise Nielsen født Larsen Randers Randers Amt

FT- 1. feb. 1906 Randers

Jens Christian Larsen 28/2 1826 G Husfader Smedemester

Sofie Larsen 24/8 1831 G Husmoder

til Allindemagle og Svanholm (Horns h., Sjæll.), nævnes 1423 samt 1434 på skiftet m. faderen og brødrene, var 1440 tilstede i Kolding ved hertug Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1442 ridder og skrives da til Allinde, fik 1446 af sin frues morbroderhr. Steen Basse skøde på alt hans købe- og pantegods på Sjælland og Fyn, deriblandt Søholm (Stevns h.), Skuflerupnolm (Volborg h.), hvorimod han skal have forpligtet sig til at opkalde en søn efter hr. Steen.

Fik 1447 af sin svigerfader skøde på al dennes ret i (Grubbe-) Ordrup, var 1448 rigsråd, deltog 1450 i forhandlingerne i Halmstad m. svenskerne, købte 1452-1454 Svanholm, havde 1453 og til sin død Abrahamstrup som pantelen, gav 1464 gods til opbyggelse afet kloster i Nyborg, var en særdeles driftig godssamler og bestræbte sig som en af de første på at samle strøgods til mere afrundede godskomplekser.

af Solbjerg og Kelleklintegaard (Aars H.), nævnes 1434 i skiftet med sine fætre, solgte 1455 gods til sin broder Torbern og skrev sig da til Kelleklintegård, men 1460 i en »Granskningsforretning« til Solbjerg og kaldes da Peder Lykke, levede endnu 1472.

1819, No 122, 5 octbr, Mette Kirstine, Hjemmedøbt d 23 Novembr, Faderen Klaus Skibsted, Moderen Mette Kirstine (Christensdatter) __ af Byrum Sogn, ...

FT1850:

hjoerring, Læsø, Byrum, Byrum, 98. huus, 98, FT-1850, A2770

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Claus Andersen Skibsted 73 Gift Eier af Huuset og en liden Jordlod, hvoraf han ernærer sig Sebsun sogn, aalborg

Mette Kirstine Christensdatter 63 Gift hans kone Ørslev sogn, Hj. Amt

*Mette Kierstine Clausdatter 30 Gift deres datter Læsøe

Hans Hole Clausen 25 Ugift deres søn, fraværende i orlogstjenesten Læsøe

20. Søndag efter Trinitatis (26. oktober) 1800 kastet jord på skovrider Techaus dødfødte drengebarn.

3. Søndag i Adv = 14. december 1800 indløst Skovrider Techaus hustru efter dødfødt søn (introduceret).

Introduktion:

KB 1740-1830 Viby, Ning, Aarhus - IMG 80 (Family Search)

1800

Mandkiøn

3die Sønd i Adv. indløst Skovrider Techaus Hustrun efter en dødfød Søn

Fødsel og Død:

KB 1740-1830 Viby, Ning, Aarhus - IMG 83 (Family Search)

20. martii 1805 kastet jord på skovrider Techaus søn som døde straks efter fødselen uden navn.

St. Bededag indløst Skovrider Techaus Kone i Schippersklint efter en Søn som døde 1 Time efter Fødselen uden Daab.

Fødsel og Død:

KB 1749-1772 Garnisons, Sokkelund, København - opslag 365

1768

Augusti

d. 10. Datt. Capt. Christian Ditlev v. Michäelsen ved det Kongelige Reg. Hust. Margareta Elisabeth Harding, kaldet 

Sophia Elisabeth 

Test.: Oberst Pentz, Oberst Köhler, Maj: Harbou, Maj: Gæhler fra ......... .......

Sophia Elisabeth Christiansdatters moder afgik ved døden den 15. okt 1787, og det er da nærliggende at forestille sig, at hun som eneste datter i en højt rangerende militærfamilie blev sendt over til en beslægtet familie i Aarhus - familien Harbou - som pige for adelsfrøkenen. Hun fulgte åbenbart også med adelsfrøkenen til Marselisborg, da hun flyttede ind der, eftersom der i vielsesnotatet står "Sophie Elisabeth Christensen af Marselisborg". Baronesse Gers­dorff bar også hendes datter over dåben.

Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, , Det Store Torv, 782, FT-1787, A2012
Andreas v. Harbou 61 g hosbonde oberstløjtnant og commandør af Aarhus Regiment 
Friederica Walter 52 g hans frue   
Pauline Charlotte Marie 22 u deres datter   
Wilhelm Heinrich Harbou 17 u deres søn fenrik ved 2. Compagni 
Anne Elisabeth Harbou 52 u hosbondens søster   
Sophie Elisabeth Christens 18 u frøkens pige   
Inger Cathrine Mølle 40 u  fruens pige 
Anne Marie 31 u  kokkepige 
Søren Jacobsen 25 u  soldat ved 8. Compagni 
Peder Knudsen 23 u  soldat ved 2. Compagni

Vielse: 

KB 1740-1813 Viby, Ning, Aarhus - opslag 131 A

1798

Den 2den Februarii copuleret Jægeren Sr. August Techau og Jomfrue
Sophie Elisabet Christensen fra Marselisborg, i følge Kongelig allernaa-
digst Bevilling de Dato Kiøbenhavn den 16 Decbr 1797 -  og indestod som
Forlovere for Brudeparret hr Forpagter Kierulff i Holme og hr Forpagter
Wad paa Marselisborg, der begge bekræftede at der ikke fandtes noget
imod deres agtende Ægteskab i Henseende til Loven og Kirke-Ritualen, at
erindre.

Død og begravelse - 1780-1809 Skødstrup, Øster Lisbjerg, Randers - opslag 260

Note i KB: Den 24. Julii (1809) døde Kromanden A: Techaus Kone Sophie Elisabeth Christensen i Løgten Kroe, blev begraven den 31. Julii næstefter, 40 Aar gl.

Christine døde i 1902 og hed derfor ikke Søndergaard. Navnet fik familien først 1. nov 1905.

Lars blev gift med Karen med hvem han fik Ditte og flyttede senere til Vejle.

døbt Jacob Jensen

26-02-1906 navneforandring

Kirkebog C196/A/005/K01-13-A

Født Georgsminde, Gjesing sogn

Død Søndergade 1, Give

Fra slægtsbogen "Slægten Gylling fra Samsø".

Besad halvdelen af den oprindelige Tranebjerggård. Den 5. juli 1561 ses kong Christian III at have udstedt et skøde til Jørgen Pedersen og Christiern Pedersen (antagelig brødre) på hver sin halvpart af "den Eiendomb och Gaardsrum, hvorpaa Trabdberriggaard nu er bygget i Tranberrig bye paa Samsøe paa den nordre Gade", dog mod årlig at svare kronen de sædvanlige afgifter af de til gården hørende fæstejorder.

Af Kalundborg slots regnskaber fra 1579-1580 fremgår det, at Jørgen Pedersen da afstod halvdelen af sin fæstejord til sønnen Rasmus Jørgensen, som i indfæstning betalte 30 rdr.

Horne Kirkebog 1790:

14 maj 1809 viedes unge karl Jeppe Christensen af Snorup og enken Maren Sørensdatter.

Horne Kirkebog 1849:

Død 21/11, begravet 29/11, Maren Sørensdatter, enke efter Jeppe Skov Christensen i Lervad, faders navn: Søren Pedersen. 76 år.

Kan ikke finde en fødselsoptegnelse. En Kristine Wanger 10 år er opført som logerende på pension i Farvergade 44 ved folketællingen 1787. Forbindelse ukendt.

Usikker på om fødselsåret er 1776 eller 1780. Forskelligt efter folketællinger og dødsoptegnelsen i kirkebogen

Noter : åØåwww.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hase/Hase.htm

åØåNiels Hase ~ NN Kendt 1300

åØåNN Hase ~ NN

åØåNiels Hase ~ NN Gjøe <../Goeye/forfaedre.htm> Bror: Ove Hase ~ Elline NN † før 1340

Deres børn:

åØåPeder Hase ~ Kirsten Nielsdatter Krag *** Ove Hases børn: Helle Ovesdatter ~ Henrik Gertsen <../Ulfstand/Ulfstand.htm> Truid Hase ~ NN, NN Ovesdatter ~ Ebbe Ebbesen <../Bild/Bild.htm> til Vellumgård Krag til Hyby len Ulfstand af Ørtofte Bild † 1425 * ca. 1360 † ca. 1439

åØåBarn af Peder Hase:

Niels Hase

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/surnames.htm

åØåHase, Peder Nielsen (caca 1380 - 1425 -)

Herremand til Vellumgård

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php

e. mand: Anders Albretsen Skeel f. 1401

Børn

> 1. Albret Andersen Skeel

2. Jep Skeel

3. Eline Skeel

åØåtil Hegnet og Vellumgaard (Rødding H.)

åØåDanmarks Adels Aarbog, Dansk Adelsforening , DAA 1899:259

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Hegnet

Herregården Hegnet tilhørte Bugge Nielsen (Bugge) omkring 1330. Fru Bolde af Hegnet nævnes i et brev fra 1471. Hendes søster Kirstens oldebarn Kirsten Nielsdatter Krag var gift med Peder Hase til Vellumgård, 2 . gang med Anders Skeel (+ o. 1455), der ejede Hegnet i 1443. Hans søn, Albert Skeel skrives til Hegnet 1471-1500 , derefter tilhørte den dennes søn Anders Skeel (+1558) og hans børn Jacob Skeel (+1565) og Albert Skeel (+1568) . (Se iøvrigt familien Skeel i artiklen om Åsted kirke og herregården Østergård, der ligger få kilometer nord for Hegnet)

Hegnet kom til sidstnævntes søn rigsråd Christen Skeel (+1595) og hans børn rigsmarsk hr. Jørgen Skeel (+1631) og rigsadmiral hr. Manderup Due (Taube) (+o1660), og derefter til sønnen etatsråd Jørgen Skeel Due (Taube) (+1701), hvis hustru Birgitte Reedtz 1692 overdrog den med gods til sønnen Manderup Scheel Due (Taube). Adskilligere ejere op til vore dage.

Den nuværende hovedbygningen er opført af mur og bindingsværk 1752 af Franz Rantzau Bentzon. Den er senere ombygget med grundmur og fik 1883 et midtparti med gavlkvist. Gården brændte delvis i 1910.

I engen sydøst for Hegnet ligger nær sognegrænsen en anselig naturlig banke, Volden. Midt på denne skal der have været et halvkredsformet voldanlæg, ca. 19 m i tværmål, og der er fundet murbrokker og kalk. Alle spor er nu udpløjede, men i engen ses spor af en vejdæmning med retning fra banken mod nordøst til det højere land.

Kilde: Trap Danmark, Viborg amt.

Foto 170404: grethe bachmann

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Hegnet (Bugge Nielsen)

Hegnet

Tøndering sogn, Harre herred, Viborg amt.

Som storsæde gennem syv generationer for en af Danmarks mægtigste herreslægter fortjener Hegnet en særlig opmærksomhed. Skeelernes hjemegn var landet mellem Kolding og Vejle, men allerede i det 15. århundredes første årtier brød slægtens hovedlinie op herfra og søgte nordpå til Viborg-Randers-kanten, hvorfra Skeelerne og deres efterkommere indtil vore dage har siddet inde med stort jordegods. Den første besiddelse slægten vandt heroppe i det nordlige var Hegnet.

Dette gamle sallingske herresæde pranger nu ikke med ærværdige eller imposante bygninger, men hører dog til landsdelens ældste.Af Hegnet skrev Bugge Nielsen sig i 1332, han var far til den mægtige Niels Bugge til Hald og som denne utvivlsomt en af landets største jorddrotter. Han skal være blevet dræbt ved Lyby kirke af Erik Brune Banner til Sønder Elkær. Til samme tid må vistnok henføres den"fru Bolde af Hegnet" der opregnes blandt de slægtninge, for hvem Albret Andersen Skeel ved et gavebrev af 11 juli til Tøndering kirke stifter sjælemesser, og det er fru Boldes søstersøns datterdatter fru Kirsten Krag, der efter at hendes første mand, Peder Hase til Vellumgård, antagelig i 1425, var død, bragte gården til sin anden man Anders Skeel.

(Uddrag fra Danske slotte og herregårde, bd. 12, 1966, arkivar Flemming Jerk)

********************************************************************

Egen notat: (Tove Brix)

Jeg tror Kiersten Nielsdatter Krags Mor var NN Bugge og ikke Eline Langesdatter Frost

Peder Olufsen Smed  blev d. 23 januar 1719 Fæstebonde  på en gård under Tranekjær Gods.

Fæstebrev vedlagt.

Person ikke verificeret.

F: Peder Brochs hst af Attrup, Søren KLochs kone af Koed. Rasmus Jacobsen i Marie Magdalene, Søren Broch og Rasmus Sørensen i Koed

Person ikke verificeret

F: degnens kone fra Kolind mad. Storch, Søren Kochs hst, Rasmus Thuesen (?Thomasen), Søren Bjerregaard, ? Rasmussen

Person ikke verificeret

Moster Peder Brochs hst i Attrup, Thomas Hvitveds hst, Rasmus Broch, Søren Broch alle af Koed, Jens Pedersen af Klemstrup

til Svendstrup og Skaberø, blev 1421 immatr. ved Universitetet i Rostock, 1451 Degn i Lund. 1459-60 Kannik i Roskilde, var død 1471, da hans Arvinger gav Gods til Helligaandshuset i Malmø for Sjælemesser.

Kilde: finnholbek.dk - Skeel-Schaffalitzky

Viborg, Sønderlyng, Sønderbæk, Sønderbæk, en Gaard, 12, FT-1834, C2938

Søren Andersen 39 Gift Baalsmand

'''Ellen Jensdatter''' 30 Gift hans Kone

Jens Sørensen 8 Ugift deres Børn

Jens Sørrensen 2 Ugift hans Kone

Viborg, Sønderlyng, Sønderbæk, Sønderbek Bye, 26, et Boel, 36, FT-1840, C4956

Søren Andersen Dreir 46 aar Gift Boelsmand

'''Ell Jensdatter''' 37 aar Gift hans kone

Jens Sørensen 14 aar Ugift deres søn

Jens Sørensen 8 aar Ugift deres søn

Anders Sørensen 6 aar Ugift deres søn

Søren Sørensen 2 aar Ugift deres søn

Viborg, Sønderlyng, Sønderbæk, Sønderbek bye, Et boel, 26, FT-1845, b8103

Søren Andersen 50 Gift Boelsmand Læsten

'''Elle Jensdatter''' 41 Gift Hans kone Skjern

Søren Sørensen 7 Ugift Deres børn Heri sognet

Henning Sørensen 5 Ugift Deres børn Heri sognet

Ditlev Sørensen 2 Ugift Deres børn Heri sognet

Viborg, Sønderlyng, Sønderbæk, Sønderbek Bye, Et Boelsted, 26, FT-1850, D2621

Søren Andersen 56 Gift Boelsmand Læsten

'''Elle Jensdatter''' 46 Gift hans Kone Løvskal

Søren Sørensen 13 Ugift deres Børn Her [S%C3%B8nderbek]

Henning Sørensen 10 Ugift deres Børn Her [S%C3%B8nderbek]

Ditlev Sørensen 7 Ugift deres Børn Her [S%C3%B8nderbek]

Elle Sørensdatter 3 Ugift deres Børn Her [S%C3%B8nderbek]

I kirkebogen er Anna registreret som Ane Olander f. Sørensen

Truid Nielsen (S. 131) er formodentlig identisk med den Truid Nielsen kaldes Haas, som nævnes 1339 og havde en broder Gregorius Nielsen, men disse var sønner af Niels Truidsen til Beritsholm, der var død 1363 efter at have solgt Beritsholm til Kong Valdemar. (jvf. D. Sv. IV. 694, S. R. P. I. 355).

NB. usikker sammenhæng i denne årgang, men det ser ikke ud til at linjen sløjfes i de efterfølgende rettelser.

1906, Ferdinand var soldat på Sølvgadens Kaserne i København

Uddrag af stamtavle for Jens Bertelsen Bruuns efterkommere (1909) side 18

Uddrag af stamtavle for Jens Bertelsen Bruuns efterkommere (1909) side 18

Uddrag af stamtavle for Jens Bertelsen Bruuns efterkommere (1909) side 18

Uddrag af stamtavle for Jens Bertelsen Bruuns efterkommere (1909) side 18

Line	XII. Linjen Hohenfelde. - [Rantzau]

Til Hohenfelde (1486), om hvem der kun vides, at han var Klosterprovst i Preetz 1475—80, antagelig død ret ung, da hans Børn synes at være født o. 1480—85.

Samtlige personer i husstanden Randers, Sønderhald, Auning, Auning By, Et huus, 18, FT-1860, C9267 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christian Jensen Kondrup 50 Gift Husfader,dagleier   Vivild Sogn Caroline Olesdatter 41 Gift Hans kone   Veierslev Sogn Viborg Amt Mette Kirst. Elis. Christiansen 10 Ugift Deres barn   Heri Sognet ****Johannes Kondrup 7 Ugift Deres barn   Heri Sognet Rasmus Christiansen 4 Ugift Deres barn   Heri Sognet

Ægteskab med: Ane Katrine Sørensen. (født Eskildsen) Ane Katrine Eskilsen og Søren Thomsen Christensen havde en gård i Tobøl Guldager sogn. De lavede urtepotter m.m. af ler. De opdagede, at der i Autrup fantes udmærket ler til pottebrænding. Så de købte "Vestergaard" i Autrup. Byggede et "Pottehus" med tilhørende brændeovn.   Der var 8.børn. Eskild Peder Sørensen "Bedstefar" blev gift d.16. nov. 1888 med Ane Margrethe Ravn "Bedstemor", - og overtog "Vestergaard".   At arbejde med pottetøj var et usundt arbejde, bedstefar døde som 66 årig efter at have været syg i 10 år. Pottearbejdet stoppede i 1903.   Kusiner og Fætres Forældre - født fra 1889 - 1910. 8. søskende blev født på "Vestergaard" - 3.piger og 5.drenge. Katrine, Søren Thomsen, Anders, Peder, Maren, Hans, Ejner og Nanna. Nanna døde som 39 årig.   Fra jeg kan huske d.v.s.fra ca.1930 og frem til 1951 hvor jeg flyttede til Sjælland, var "Vestergaard" ofte rammen om store familiefester og besøg. Vi husker "Bedstemors" fødselsdage 4.maj og Juledagsfesterne.   Da mit hjem var "Kløvgaarden" pr.Henne næsten ude ved Vesterhavet, så var en tur til Fåborg en lang tur dengang,ca.37.km.Far lejede ofte bil når vi skulle derop, enkelte gange har vi kørt i Jumpe eller i Ponyvogn.   Det store lange stuehus kunne nok rumme, den talstærke familie. Om natten sov vi fra "Kløvgaarden" på sofaer eller i en seng. Alle damer hjalp til med madlavning, servering, opvask m.m.   Fælles for søskene fra "Vestergaard i Autrup" er, at de fik tidligt lært at tage fat, stå på egne ben og tage et ansvar. De viste familiesam menhold, de viste os børn vej. Vi kom alle på Høj-Gymnastik-Land- brugs-eller Husholdningsskoler. Som vore forældre har vi alle væ ret meget aktive i foreningsarbejde af forskellig slags rundt omkring i landet, hvor vi bor og har vores virke. Det fortsætter i næste gene ration. De unge har muligheder i dag, godt de udnytter dem.   Tak til de som viste os vej - æret være deres minde. - Frede. Faster Maren f. 8.august 1900.- d. 1.marts 1993. gift med Peder Clausen Pedersen d. 4.maj 1932. De overtog Marens fødehjem "Vestergaard" i 1932. Der er 4.børn i ægteskabet. Eskil - Carlo - Anna Margrethe og Erna. (Erna d.17/3.1997) Peder Clausen f.d.28-2-1899. døde d.28-7-1948.   Carlo overtog "Vestergaard" i 1965. giftede sig med Martha Nielsen den 12.juni 1965. Der er to børn - Mariane og Claus.   "Vestergaard" er solgt til en Hollænder. 1.april 2001.flyttede Carlo og Martha til Årre i et nyt hus. Det var en kortere orientering om familien fra "Vestergaard". Stedet som ofte var samlingsstedet for familien. Men vi kom også meget hos de andre familier, det kan findes under farbroder Thomsen "Birkegaard". Hans Højvang. Ejner på "Ravnegaarden". Ane Katrine i Grimstrup. .
1858		Søns fødsel: Eskild Peder Sørensen.(Bedstefar:) Tobøl.Guldager sogn. Okt 7 1858

 

• ikke nævnt i DAA 1896, men omtales i DAA 1932 som "en datter af Ove Hase i Gaasetofte".

Abelone Mortensdatter, døbt 16. jan. 1763 i Grindsted, født i Modvig, bliver d. 29.maj 1791 gift med Christen Knudsen af Galtho. Hans første hustru, Maren Bertelsdatter, døde 39 år gammel og blev begravet 13. feb. 1791.

Ahlefeldt

Aka Anton Pedersen

AKA: Laurits Thobo-Carlsen; L. Thobo-Carlsen

According to 1890 census data from the Dansk Demografisk Database (State Archives), at age 7 his name was "Hans Laurits Carlsen." However, the 1921 census shows his middle name spelled Lauritz (same as his brother Carl) and last name as the hyphenated "Thobo-Carlsen."

Hans Lauritz Thobo-Carlsen was born in 1883 in Sanderum as the third child in a family of five. In 1888 the family moved to Odense, where his father opened a tobacco trade.

Is commonly credited as founder of the Odense Marcipanfabriks (Odense Marzipan Factory). In fact, the Odense Marzipan Factory was founded on 15 December 1909 on 38th Queen Street in Odense by George Jepsen. However, Jepses never really got started in the factory and sold it after a few months to Hans Lauritz Thobo-Carlsen on 13th August 1910. He paid 3250 dollars at a time when a skilled worker earned a weekly salary of approx. 30 dollars for 58 hours.

Hans Lauritz, who normally called himself L. Thobo-Carlsen, got a comprehensive trade-education and was a bookeeper for several years but wanted to be independent. He was made aware of the little marzipan factory in Queen Street that never really got started, and at the age of 27 years, he bought without knowing anything about the marzipan production. He worked hard as the manager, salesperson and bookkeeper with only one other employee. Production stood at 112.5 kg per day. 30 years later, production was 2-3 tons daily.

Several online sources show his middle name as Laurits. This may be due to misspelling or anglicization, although he may at some point have consiously changed the spelling to differentiate himself from brother Carl who also had the middle name Lauritz.

Alder:69

Bloksbjerg, Fannerup mark

Ansager kirkebog 1722.

Die: Festo 2de. Pentecostes.

Ansager kirkebog 1724.

Arbejder som ungpige i huset i København hvor hun møder Thorvald. Thorvald er uddannet murer og han går på valsen (et udtryk for håndværkere som tager arbejde hvor det er). Lige inden 1. Verdenskrig er der en masse arbejde i Tyskland, så derfor flytter de dertil. Der bliver de gift og får deres først barn Edith Agnete Rasmussen. 

Attaarsuarangooq 6-inik ukiulik toquvoq.

Oqaluttuaraa Dania pulaarniartoq malillungu soorlungooq ilangerusunngikkaani malungalungu - soorlu nuannaringnikkaani malungalungu

åØåHegnet

Herregården Hegnet tilhørte Bugge Nielsen (Bugge) omkring 1330. Fru Bolde af Hegnet nævnes i et brev fra 1471. Hendes søster Kirstens oldebarn Kirsten Nielsdatter Krag var gift med Peder Hase til Vellumgård, 2 . gang med Anders Skeel (+ o. 1455), der ejede Hegnet i 1443. Hans søn, Albert Skeel skrives til Hegnet 1471-1500 , derefter tilhørte den dennes søn Anders Skeel (+1558) og hans børn Jacob Skeel (+1565) og Albert Skeel (+1568) . (Se iøvrigt familien Skeel i artiklen om Åsted kirke og herregården Østergård, der ligger få kilometer nord for Hegnet)

Hegnet kom til sidstnævntes søn rigsråd Christen Skeel (+1595) og hans børn rigsmarsk hr. Jørgen Skeel (+1631) og rigsadmiral hr. Manderup Due (Taube) (+o1660), og derefter til sønnen etatsråd Jørgen Skeel Due (Taube) (+1701), hvis hustru Birgitte Reedtz 1692 overdrog den med gods til sønnen Manderup Scheel Due (Taube). Adskilligere ejere op til vore dage.

Den nuværende hovedbygningen er opført af mur og bindingsværk 1752 af Franz Rantzau Bentzon. Den er senere ombygget med grundmur og fik 1883 et midtparti med gavlkvist. Gården brændte delvis i 1910.

I engen sydøst for Hegnet ligger nær sognegrænsen en anselig naturlig banke, Volden. Midt på denne skal der have været et halvkredsformet voldanlæg, ca. 19 m i tværmål, og der er fundet murbrokker og kalk. Alle spor er nu udpløjede, men i engen ses spor af en vejdæmning med retning fra banken mod nordøst til det højere land.

Kilde: Trap Danmark, Viborg amt.

Foto 170404: grethe bachmann

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Hegnet (Bugge Nielsen)

Hegnet

Tøndering sogn, Harre herred, Viborg amt.

Som storsæde gennem syv generationer for en af Danmarks mægtigste herreslægter fortjener Hegnet en særlig opmærksomhed. Skeelernes hjemegn var landet mellem Kolding og Vejle, men allerede i det 15. århundredes første årtier brød slægtens hovedlinie op herfra og søgte nordpå til Viborg-Randers-kanten, hvorfra Skeelerne og deres efterkommere indtil vore dage har siddet inde med stort jordegods. Den første besiddelse slægten vandt heroppe i det nordlige var Hegnet.

Dette gamle sallingske herresæde pranger nu ikke med ærværdige eller imposante bygninger, men hører dog til landsdelens ældste.Af Hegnet skrev Bugge Nielsen sig i 1332, han var far til den mægtige Niels Bugge til Hald og som denne utvivlsomt en af landets største jorddrotter. Han skal være blevet dræbt ved Lyby kirke af Erik Brune Banner til Sønder Elkær. Til samme tid må vistnok henføres den"fru Bolde af Hegnet" der opregnes blandt de slægtninge, for hvem Albret Andersen Skeel ved et gavebrev af 11 juli til Tøndering kirke stifter sjælemesser, og det er fru Boldes søstersøns datterdatter fru Kirsten Krag, der efter at hendes første mand, Peder Hase til Vellumgård, antagelig i 1425, var død, bragte gården til sin anden man Anders Skeel.

(Uddrag fra Danske slotte og herregårde, bd. 12, 1966, arkivar Flemming Jerk)

Børn: Kiersten Ottosdatter, Niels Ottosen, Mette Ottosdatter, Kirsten Ottosdatter, Knud Ottesen, Christen Ottesen

Beder 1863-1891 opslag 54

Kristen Jensen født 29.maj 1889 i Beder

Døbt 29.september 1889 i beder

Skrædder Kristen Jensen og hustru Petra Otilia Andersen i Beder.

Moderen 23 år

faddere

Sadelmager Tilemands hustru , Mallling

Høker Jens Mikkelsens Enke, Malling

Hmd. Hans Kristian Andersen, beder

Skræddersvend Peter Hove Pedersen, ungkarl Kristen Andersen begge af Malling

Vognmand

død 15.juni 1979 i Lukas Sogn, Århus

Begravet 21.juni 1979 på Vestre Kirkegård, Århus

Bedstemor var husbestyrerinde for Chresten Holger Pedersen, født 27.11.18?? død 1.9.1972 begravet 5.9.1972. Han var min "bedstefar"

Begivenheder i hans liv:

• Erhverv, 1522. 1 får præsteembede (katolsk) ved den forrige præst Lauritz Ebbesens død. Indstiftes i Indslev "Joannes Bang fick presentcionem ad ecclesiam parrochialem Indsløffve"

• -, 1527. 1 tildeles indtægterne fra Asperup og Roerslev kirker på betingelse af, at han lader sognene betjene ved en kapellan. Det skete "I Bispens tid for sine Tjenesters Skyld"

• -, 1527. 1 betegnes som vicar til apostolorum alter i St. Knuds domkirke i Odense. Her skimtes konturerne af en stræbsom ung gejstlig, som antræffes i begivenhedernes centrum på Odense bispegård, hvor han den 14/3 1529 som notar underskriver bisp Jens Andersen Beldenaks tilbagetrædelseserklæring. Fortsætter sin karriere hos efterfølgeren bisp Knud Henriksen Gyldenstjerne. Tjenesteforholdet (sekretær) formodes at have varet til reformationen 1536

• -, 1533. levede som fungerende indenfor det katolsk hierarki i papirløst ægteskab, får sønnen Niels, som derfor benævnes slegfredsbarn. Sønnen formodes født i Fjelsted, Vends herred, Odense amt.

• Besiddelser. 1 får af bisp Jens Andersen forledningen af en del vicariegods, som lå til Sanct Annæ alter i Middelfart kirke, og af bisp Knud Gyldenstjerne blev han forlenet med to gårde i Kindstrup, ligesom han af samme bisp og Odense kapitel i 1535 får skøde på Lille Løkke i Odense

• Erhverv, 1535. 1 hovederhverv ikke længere gejstlig men landlig proprietær - besegler i Sletterød, Fjelsted sogn, sammen med herredsfogeden og to andre gode mænd Christen 3.s hyldning, hvor han ikke er nævnt under gejstligheden men sammen med "menig almwffe oc Herritzmend"

• -. 1 man får indtryk af en dygtig mand, som har evnet at klare sig i en brydningstid, der ikke mindst på Fyn var meget bevæget. Middelfart blev plyndret, hvorved Hans Bang mistede dokumenter, som var forvaret i kirkens skab, og kampen ved Faurskov 20/3 1535 stod kun en god mils vej fra Fjelsted

• Bopæl, -ca. 1544. 1 Fjelsted. Er allerede på dette tidspunkt velstående og bliver stedse opført under adelen. Dette formodes at skyldes, at han er forlenet med "frit jordegods".

• Gift: med Anne Clausdatter, 1541 eller 1544. 1 ( - 1592) datter af Claus Erichsen Halvbjørn, rådmand i Bogense. Hun gifter sig efterfølgende med Mats Jepsen, rådmand i Bogense

• -, 1547. 1 en af mange trætter om jordegods vedrører det jordegods, som Mathias Bang har indgivet til Sct. Annæ alter i Middelfart kirke - han nævnes her sammen med flere mæmd, med hvem han må være beslægtet,. Mathias Bangs placering i slægten kendes ikke, men Fritz Schönwandt beregner, at Mathias Bang kan være Hans Nielsen Bangs farfars bror

• Erhverv. 1 indtog ved sin død en respektabel stilling som rådmand i Bogense, administrator og bruger af jordegods og som storkøbmand. Der kan ikke angives tal for størrelsen af indtægten af hans jordegods, men det må have være betragteligt, og det tør formodes, at han har deltaget i exporten af øxne. Denne handel kan han have lært hos sin første arbejdsgiver, bisp Jens Andersen.

• Ved død. 1 ligsten i Bogense kirke: "Denne Steen haver erlige Mand Mats Jepsen Radmand i Bogense ladet udhuge over Salig Hans Bang Radmand, som døde den 23de Januarii Anno 1560, och sig, oc døde Mas Jepsen den 21 Novb. Ao 1611, och begis terris kerre Hostru Anne Klaus Datt., som døde den 7 octobr 1592". Ligstenen har oprindelig ligget i den nordlige gang og været ca. 130 cm bred og 200 cm lang. Fragmenter af ligstenen i sort marmor findes indmuret i Bogense kirkes sydkapels østvæg.

• -. 1 på Det kgl. Bibliotek findes en kommenteret udgave af Cicero's Epistolae ad familiares, De amicitia, De senectute samt "Paradoxa, trykt i Venedig 1497 og 1498, som på første side har påskriften "Pro joanne bangh de fjelstedt".. Dette er en givers erklæring og bogen kan være bisp Jens erindringsgave til sin sekretær

HANS får en søn.

HANS derefter gift med Anne Clausdatter.